Praktisk information

 

Lægerne træffes i telefonen kl. 8-8.45

 

Tids og medicinbestilling helst kl.9-12

 

Vedr. forespørgsel og medicinbestilling til børn, skal det altid være i barnets CPR-nummer.

 

Konsultationer afvikles efter tidsbestilling, og der er normalt afsat 15 minutter til en konsultation, dette er inklusive lægernes tid til journalføring.

 

Hvis du har flere problemer, bør du nævne disse straks, så det kan vurderes, hvilke problemer, der skal prioriteres højest. Vi bestræber os altid på at nå flere problemstillinger under samme konsultation og har naturligvis forståelse for, at man gerne vil nå omkring dem alle samme dag. Det er dog vores erfaring at hvis vi tager for mange problemstillinger i samme konsultation, kan det være svært at huske de råd, behandlinger og aftaler der er blevet lavet. Herudover kan det være vanskeligt for os at undersøge dig grundigt nok, hvis tiden bliver knap. Derfor vil vi til tider anbefale en opfølgende tid, eller bede dig få foretaget blodprøver m.v. ved en ny konsultation.

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bestilles en ”dobbelttid”, men mener du alligevel, at der er behov for dette beder vi dig tale med lægen om det i deres telefontid.

Har du aftalt en akut konsultationstid, er der kun afsat kort tid til undersøgelsen.

Er der tale om mere specielle undersøgelser som f.eks. svangre- og børneundersøgelser, eller samtaler, attestarbejde og mindre indgreb, afsættes tid efter behov.
  Sekretæren spørger om henvendelsesårsagen med henblik på at vurdere behovet for tid.

Vi bestræber os på at overholde tidsplanen, så der ikke opstår unødig ventetid for den enkelte patient. Akut syge patienter prioriteres dog altid først, og det kan betyde ventetid for klinikkens øvrige patienter, hvilket vi håber på forståelse for.
 Er vi forsinkede, og har du ikke mulighed for at vente, kan du aftale en ny tid hos sekretæren.

Hvis man kommer for sent til en aftalt konsultation, vil lægen, under hensyntagen til dagens øvrige program, tage stilling til, om konsultationen kan gennemføres, eller om den skal udsættes til en anden dag.

 

Der er elevator inde i opgangen, der er dog 1 trin op til yderdøren.

 

E-mail konsultationer

Når du sender en forespørgsel til os på e-mail, bør den være kortfattet og kun omhandle én problemstilling.

Vi svarer så hurtigt som muligt, der kan være op til 5 hverdages svartid. Drejer det sig om en akut problemstilling, bør du derfor tage telefonisk kontakt til klinikken på telefonnummer 86 18 51 66.